• Forside
  • Kontakt mig
  • Se om jeg er ledig
  • Lidt om musikken
  • Lyt til dinner
  • Lyt til dans
  • Panduros repertoire
  • Boerneparty
  • Panduro Festsange
  • Tips om festen
  • Det siger kunderne
  • Panduros spillegrej
  • Panduros liste
  • Billedalbum
  • (Nørd) AUDYA tips






- Træf mig på tlf. 21 65 59 60 eller [email protected]

Lidt om musikken

Middagsmusikken
Det er mit ønske at tilrettelægge musikken, så den bidrager til en rar og hyggelig stemning - ikke for højtideligt og ikke det modsatte! Gæsterne og du/I skal kunne slappe af og nyde maden i en gemytlig og venlig atmosfære med god, levende musik!

Undervejs holder jeg et vågent øje med selskabet og er klar, hvis der er noget, der skal gøres: - Det kan være nogen, der giver sig til at synge? - Så synger jeg med...
- Det kan være, der sker noget sjovt, så bakker jeg det op...  
- Et eller andet, som skal følges på vej? - Så er jeg på pletten!


Lyd
Lydstyrken under middagen er dæmpet, så man kan tale sammen uden at hæve stemmen. Ønsker du/I mere eller mindre lyd, skruer jeg  gerne op eller ned - Bare sig til!
 
Sange
Jeg spiller og synger gerne med på omdelte sange, hvis du ønsker det, og er naturligvis med på et syng-med-potpourri, hvis stemningen er til dét. - Men kun, hvis stemningen er til det! For lige så sjovt det er at synge fællessang, når gæsterne gerne vil - lige så forfærdeligt er det, hvis musikeren presser en fællessang igennem, uden at gæsterne har lyst! - It's a no-go!

Hurrasange
Hurrasange, som "Hun skal leve" sparer jeg på. - Jeg plejer at spille en enkelt ( så gæsterne ikke starter på fem forskellige ) og runder så af. Det bliver let alt for meget, hvis man skal have allesammen med hver gang!

Taler 
Hvis man kunne tale om en gennemsnitsmiddag, er der måske 4-6 sange og 4-6 taler, så der er masser af afbrydelser i aftenens løb. Derfor undgår jeg unødvendige afbrydelser!
Hvis samtalen ved bordene går lystigt, er der ingen grund til at jeg blander mig eller afbryder og forstyrrer! - Det er jo ikke mig, der er festens centrum: - Dén ære tilkommer værtsparret/-værten! 
Mit job er at være katalysator for den gode stemning!
Mange års erfaring i branchen og tusindvis af fester, gør at jeg har fingerspids-fornemmelse, så jeg ved, hvornår der skal ske noget, og hvornår jeg skal holde mund! - Selvfølgelig kan jeg en skålsang eller to på rette tid og sted.

 
Dansemusikken
Under dansen vælger jeg musik, som de fleste holder af og kan synge med på. Når man er til fest, er det rart med noget fodvenlig musik, og er man ude at danse med én, og snakken med vedkommende måske går lidt trægt, så er det rart i hvert fald at kunne synge med på ​populære sange…
Er der nogen, der har lyst til en familiedans, kan det sagtens lade sig gøre! - Totur til Vejle, Rheinläderpolka og Boogie Woogie er altid klar!Jeg kan også instruere et par folkedanse eller cowboydanse, de aftener, hvor dét er det rigtige! - Der er ingen, der siger, at gæsterne skal danse, men de skal i hvert fald have chancen! Da der er ikke to aftener, der forløber ens, indretter jeg hver aften musikken efter de tilstedværendes ønsker.

Diskotek
I min bil har jeg altid diskoteksudstyr, og hvis I ønsker det, stiller jeg det gerne op. Så kan I få både levende musik og diskotek, og på den måde er der musik for alle aldersklasser - også for de 14-18 årige. Vi du have diskotek,vil jeg gerne vide det på forhånd, da det tage en time ekstra at stille lys, laser, scanner, stroboskop og lyshimmel og røgmaskine op!
-  For skal​ der være fest - kan det lige så godt være sjovt!


Lyset
Jeg stiller altid hyggeligt lys op, og til voksenfester står det bare og giver en hyggelig atmosfære med rolige farveskift.  - Intet blink og stroboskop men det giver "liv i rummet"...


Panduro One-man-band // Fra Retro til Rock



Gå til forsiden
Picture
Husk: Panduro spiller dejlig, festlig middagsmusik i behagelig styrke og dansemusik med danseglæde og god energi til enhver festlig lejlighed: Musik til fødselsdag, musik til bryllup, musik til kobberbryllup, musik til sølvbryllup, musik til guldbryllup, musik til konfirmation, musik til reception. Festmusik, livemusik - og så laver Panduro også festsange og personlige sange med glimt i øjet.